Kender du det der med at være i tvivl, om du er god nok? Er du en god nok mor? En god nok far? En god nok medarbejder, søn, datter, ven-(inde), ægtefælle, kone, elev?  Listen er uendelig, og der vil altid være steder, hvor du måske tænker, at du ikke er god nok.

Når vi sætter spørgsmålstegn ved vores værd, så følger der ofte en konstant vurdering af os selv med, og i næsten alt vi laver vil vi lede med lup efter fejl. Det lykkes os ofte at finde  fejl, og når det sker, så bekræfter vi os selv i, at vi ikke er gode nok, og at “de andre” er bedre end vi er. 

For mig personligt er det primært i min rolle som mor, at følelsen af utilstrækkelighed har fyldt meget. Fik mit barn den rette omsorg i den rette mængde og på det rette tidspunkt? Var jeg for streng, for eftergivende, var jeg for lidt, eller var jeg måske for meget? Tankerne var mange, og det er noget af det, som jeg selv har haft stor glæde af at gå i terapi med. Jeg har gennem tiden haft flere klienter, der har arbejdet med denne udfordring, og bag følelsen af ikke at være god nok ligger det lave selvværd/mindreværd. Det er også der, hvor vi risikerer at sammenligne os selv med andre og tænke, at andre er mere spændende, klogere og mere elskværdige end vi selv er.

Følelsen af mindreværd er ikke noget man er født med. Det er noget, der udvikles i de helt tidlige relationer i vores liv, og for de fleste er det ved vores forældre; men det kan også være med andre betydningsfulde voksne. Det handler om hvorvidt, vi bliver set og mødt som dem vi er, eller om vi skal præstere på en bestemt måde for at mærke anerkendelse og kærlighed. Skal vi lave om på os selv? Jeg oplever eksempelvis, at når voksne har svært ved at håndtere vrede, så er det også svært for dem at håndtere deres børns vrede. De anerkender den simpelthen ikke og vil have den til at gå væk. Oplever et barn flere gange, at det ikke må være vredt, fordi mor/far ikke rumme det, så vil barnet tilpasse sig ved at undertrykke sin vrede og føle, at det er forkert når det udtrykker vrede. 

Et andet sted, hvor vi kan føle, at vi må lave om på os selv er mht. vores seksualitet. Homoseksualitet er stadig i dag ikke anerkendt alle steder, og det sker, at nogle vokser op med følelsen af at være forkert, fordi de har en anden seksualitet end hvad forældrene og omverdenen har sagt er normalt, hvilket kan sætte dybe, permanente spor i selvværdet. Når alt kommer til alt, er det faktisk de fleste af os, der har skulle lave om på os selv i større eller mindre grad, det er bare forskelligt, hvordan vi har oplevet det, og hvordan det forstyrrer os i at leve vores liv senere hen.

Det at arbejde med selvværd kræver tålmodighed, respekt og anerkendelse. Ikke kun fra din eventuelle terapeut, men i lige så høj grad fra dig selv. Det er noget vi, som mennesker, kan arbejde med, så vi lærer at forstå, ikke kun med hovedet, men også med kroppen, at vi ikke behøver at præstere for at være vigtige eller værdige. Det er nemlig vigtigt at forstå, at værdi ikke er en egenskab der kan opnås eller tilkæmpes, men en kvalitet som alle mennesker besidder.  

Når jeg arbejder med selvværdsproblemer, så arbejder jeg i en kombination af samtaleterapi, og bevidsthedstræning, og derudover opfordrer jeg til kærligt at observere og undersøge  konkrete ting uden for terapirummet. Et af værktøjerne er at lære at skille adfærd fra identitet. Hvis vi lærer, at vi godt kan have en dårlig adfærd indimellem og samtidigt være gode nok som mennesker, så er der allerede heling på vej. Jeg havde en klient der følte sig som en dårlig far fordi han ofte, når han kørte i bil med sit barn, blev vred og indimellem råbte af sit barn. Han fik i første omgang isoleret selve handlingen, og på den måde stod det klarere for ham, at årsagen til at han råbte handlede om et gammelt traume, som han ikke selv havde fået bearbejdet, og derfor var hans vrede en instinktiv reaktion. 

På egen krop og gennem arbejdet med klienter kan jeg med sikkerhed sige, at ting tager den tid, de skal tage, og at vi bør stole på processen. Vi vil opleve fremgang, stagnation og indimellem resignation, men det er vigtigt at hvile i processen.  For man vil, hvis man kæmper med mindreværd, aldrig opleve at problemet løser sig fra den ene dag til den anden, men med den rette støtte, som er i øjenhøjde med dig, kan du gøre noget ved det. For jeg ved, at du er god nok.