Kender du det, at du bruger mad som trøst?
Det gør jeg. Mad blev min bedste ven, da jeg var barn, og den ven holdt ved i mange år. Jeg har haft mange klienter, og venner for den sags skyld, der kender dét med at spise når han/hun keder sig, er trist eller oplever, at en følelse kan være for svær at håndtere.
Det er desværre helt normalt. Den dårlige nyhed er, at der ofte følger overvægt med som følge af trøstespisning. Den gode nyhed er, at det ikke behøver at blive ved sådan. Du kan arbejde med din trøstespisning og finde en vej ud af den.
Her giver jeg mine bedste råd til, hvordan du kan begynde vejen væk fra trøstespisning. Det kræver, at du tør mærke efter på dine følelser og kigge indad – stole på, at du godt kan håndtere dét, der dukker op.
Mit første og bedste råd er:
- Trøstespisning er IKKE problemet
Trøstespisning er i virkeligheden løsningen, det er den bedste løsning du kunne finde på, for at slippe for at mærke efter på noget, som du er bange for at mærke efter på. Og når du står over for noget, som du umiddelbart ikke tør mærke efter på, så er det sådan set smart nok at finde en måde at slippe for det på. Problemet er så bare, at den løsning har en negativ konsekvens. Nemlig den konsekvens at du måske tager på, føler at du har nogen rygrad, og at du bare skal tage dig sammen. Og så er det også sådan, at de følelser, du ikke får mærket efter på ikke forsvinder af, at du spiser på dem, så de vil komme tilbage. Og udfordringen her er så bare, at jo mere du fokuserer på, at det er trøstespisningen og dermed jo mere du skælder dig selv ud, jo mere har du brug for at trøste dig selv, og jo mere vil du gribe til at trøstespise og sådan fastholder du en meget ond spiral.
Det næste gode råd er:
- Lær at leve med negative følelser
Alle har dem. Også alle dem på Facebook og andre sociale medier, der ynder at poste om deres mere eller mindre perfekte liv. Lad dig ikke narre af det. Alle slås med deres egne ting, i større og mindre grad og ikke alle er lige gode til at tale om det.
Kender du det med, at du synes, at du har haft en dårlig dag og derefter bilder dig selv ind, at det vil hjælpe at spise? Og kender du det, at du for en kort periode føler, at du har det bedre og bagefter nærmest får det værre. De negative følelser bliver større, og du får større behov for at spise. Men hvad nu, hvis der ikke findes negative følelser, men der bare findes følelser? Ville det ikke være dejligt? Prøv lige at mærke lidt efter på det. Det er alt sammen bare følelser, og det er helt normalt at mærke både vrede, glæde og sorg i alle afskygninger.
Hvis vi reelt skal kunne mærke, når vi er rigtig glade, så skal vi også kunne tåle at mærke, når vi er rigtig kede af det. Og så er det også sådan, at jo mere du tør mærke efter på, ikke dyrke dem, men mærke efter på vreden og sorgen, jo nemmere er de at bearbejde, og desto nemmere er det igen at skabe balancen og mærke glæden.
Mit tredje og sidste gode råd i denne omgang er:
- Find nogle/noget der kan hjælpe dig, når det bliver rigtig svært.
Jeg er uddannet terapeut og bliver udfordringen umiddelbart for stor, så kan det være en løsning at tale med en terapeut om det, som har forstand på dét at spise på sine følelser. Med det sagt vil jeg dog sige, at en rigtig god ven eller veninde i den grad kan hjælpe et langt stykke hen ad vejen og måske hele vejen. Det skal være en du er tryg ved, tør være dig selv sammen med, og som du ved ikke dømmer dig for den måde du har det på, og de tanker du går med. Har du sådan en i dit liv, så kan det erstatte mange timer hos en terapeut.
Trangen til trøstespisning bliver større når:
- Du ikke sover nok
- Du er stresset
- Du er dehydreret
- Du føler dig ensom
- Du keder dig eller er understimuleret
- Du spiser for hurtigt og ikke er nærværende i din spisesituation
Så sidste råd fra mig handler om at undgå alt for mange og gerne alle af de ovenstående situationer og så prøv at mærke forskellen. Jeg lover dig, at det hjælper.
De fleste mennesker føler sig betydningsfulde, når vi henvender os til dem for lige netop deres hjælp, så husk at brug din ven/veninde til at støtte dig.
Jeg har selv brugt trøstespisning i mange år, og for mit vedkommende udviklede det sig til en regulær overspisning. Overspisning minder langt hen ad vejen om trøstespisning. Det er blot i en mere alvorlig grad. Jeg har selv gået i terapi i flere år for at lære at håndtere mine følelser, for det er ikke en kompetence jeg har lært hjemmefra, og selv om det stadig kan blive svært, så har jeg i dag lært andre strategier og lært at leve med, at jeg en gang i mellem falder i. Og når jeg gør det, så kigger jeg kærligt på mig selv og minder mig selv om, at her er noget som er svært for mig. Og så bruger jeg de mennesker jeg har i mit liv, som jeg ved jeg har en god kontakt med. Så husk, at trøstespisning er et symptom og den bedste løsning du kunne finde dengang. Nu er det tid til at finde en anden løsning, og den er lige ved hånden. Nemlig dig selv. Du er løsningen.