Certificeret stressrådgiver og eksamineret gestaltterapeut
Mit navn er Tali. Jeg er certificeret stressrådgiver, eksamineret coach og gestaltterapeut med over 10 års erfaring i at støtte og vejlede klienter. Jeg tilbyder individuel coaching, stressrådgivning og terapi – alt sammen skræddersyet til dig og dine behov.
Godkendt psykoterapeut
Jeg er uddannet fra Nordisk Gestalt Institut, et anerkendt og godkendt psykoterapeutisk institut. Uddannelsen tager 4 år og inkluderer egen terapi, teoretisk undervisning, løbende supervision samt et intensivt arbejde med egne livstemaer.
Chok Release-metoden
Jeg er udannet i Chok Release, en nyere terapeutisk metode, der hjælper nervesystemet med at slippe gamle overlevelsesmønstre. Denne teknik sikrer, at din krop og psyke reagerer på nutiden frem for at være bundet af tidligere erfaringer. Metoden kan være en effektiv vej til at frigøre livskraft og skabe varig positiv forandring.
Erfaring og frivilligt arbejde
Jeg er frivillig hos Kvisten, en organisation, der tilbyder terapi til personer, der har oplevet seksuelle overgreb. Mit engagement her betyder meget for mig, og du kan høre mere om mit frivillige arbejde her.
Derudover har jeg en baggrund som personlig træner, hvilket giver mig en bred forståelse af sammenhængen mellem krop og psyke.
Min vej til terapi
Før jeg blev terapeut, arbejdede jeg i ledende stillinger inden for fødevarer-, distribution- og fitnessbranchen. Flere gange oplevede jeg, hvordan mit arbejdsliv bragte mig på kanten af stress-sammenbrud, hvilket førte til symptomer på depression. Denne personlige erfaring blev startskuddet til min rejse mod en dybere forståelse af stress, psykisk trivsel og personlig udvikling.
Jeg fandt ud af, at stress og depression ikke er uundgåelige – vi kan gøre noget ved det. Denne erkendelse driver mit arbejde i dag.
Min arbejdsfilosofi
Jeg tror på, at mennesker trives bedst, når de bliver mødt, hvor de er. Uanset om du søger hjælp til stresshåndtering, coaching eller terapi, er mit mål at skabe klarhed, så du kan træffe meningsfulde valg for din fremtid.
Jeg ser hvert menneske som unikt, med en iboende stræben mod udvikling. Derfor prioriterer jeg også min egen faglige og personlige udvikling gennem egenterapi og supervision – så jeg kan være den bedst mulige støtte for dig.
Er du klar til at tage det næste skridt? Kontakt mig for en uforpligtende samtale.