I mit arbejde med klienter hører jeg ofte sætninger såsom ”Jeg skal bare tage mig sammen”, eller ”det er dumt at jeg bliver ved med at gøre det, når jeg ved, at det ikke ikke er godt for mig.”. Med dette indlæg ønsker jeg at give dig en større forståelse for, hvorfor vi som mennesker har det med at gentage en adfærd, der ikke umiddelbart synes god for os.
Til at starte med vil jeg berolige dig med, at vi alle sammen indimellem har en adfærd, der ved første øjekast virker usund for os – i mindre eller større grad. Måske gør vi det, fordi vi har tilvænnet os det gennem vores barndom, måske fordi det føles som det trygge valg eller måske er vi bare ikke klar over, at vi har andre muligheder. Meget af det vi gør er vi ikke helt bevidste om, og jeg oplever, at jo mere bevidst vi bliver om, hvordan vi er i verden, desto bedre kan vi se, at vi har mulighed for at træffe andre valg.
Som jeg har nævnt i et tidligere indlæg, så var mad det, der kunne trøste mig, når jeg havde det svært. Maden var min bedste ven, da jeg var yngre. Så når jeg følte mig trist, ensom eller lign., så hjalp det at gå til min bedste ven, jeg gjorde hvad jeg kunne på det pågældende tidspunkt. Jeg kan i dag genkalde følelsen af madglæde, når jeg sidder sammen med andre, der selv kender til overspisning. Det er som om, at vi er en del af den samme hemmelige klub, hvor, kun vi, forstår, at en plade Marabou, mere mad eller noget andet, kan give os den lykke og fred, som vi så desperat ønsker.
Overspisning eller anden adfærd i denne sammenhæng er er desværre en kortvarig fred, for det er freden fra, at mærke, hvordan du i virkeligheden har det. Følelserne er nemlig oftest det, som du ønsker at flygte fra, da du ikke er tilstrækkeligt trænet i at være i kontakt med dem. Du kan flygte på forskellige måder: træning, spisning, shopping, druk. Andre vender adfærden ud af, så flugten forankres i en udadvendt og aggressiv adfærd, og kan finde på at skælde andre ud, sige eller gøre grimme ting, slå noget i stykker eller kaste med ting.
Sagen er bare den, at når du er færdig med at spise, sige og gøre grimme ting eller lign. så kommer regningen: skylden og skammen. Hvorfor gjorde jeg det? Hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen? Jeg ved, at jeg bliver tyk af det, så hvorfor kan jeg ikke bare lade vær? Hvorfor sagde jeg de ting? Nu skal jeg ud at bruge penge på at købe en ny vase. Det er naturligvis en helt anden sag med denne “regning’, for den ikke ændrer på, at der var en god årsag til, at du gjorde, som du gjorde – altså spiste, shoppede eller sagde grimme ting. Du blev konfronteret med følelser som du ikke kunne holde ud og gjorde så, hvad du umiddelbart kunne for at holde de følelser væk fra dig. For mit eget vedkommende gik jeg til min bedste ven, som jeg vidste kunne få det dårlige til at forsvinde, og det er jo, isoleret set, smart nok.
Der er altid en god grund til, at du handler på den måde som du gør. Det kan måske lyde provokerende til at starte med, men det er min klare overbevisning, at din handling gør noget godt for dig. Ellers gjorde du det ikke. Her er det vigtigt at skelne imellem, den gode årsag bag adfærden og den konsekvens/”regning”, som den medfører. Det er to forskellige ting.
Der ligger naturligvis mange årsager og dynamikker bag usunde adfærdsmønstre, og særligt de eskapistiske af slagsen, men et hovedtræk for dem er den manglende evne til at rumme vores følelser, og derfor søger vi at holde dem på afstand. Det er en helt naturlig forsvarsmekanisme, og vi kan heldigvis arbejde med det, så vi langsomt lærer at rumme flere og flere af vores følelser, så du får mindre brug for dine forsvar, og derfor er det et godt udgangspunkt at se på os selv med nysgerrighed og med kærlige øjne.Som terapeut vil jeg hjælpe dig til at se på dig selv på en kærlig og nysgerrig måde. Det betyder, at du udstyres med klarhed over, hvorfor du gør som du gør. Når du lærer at forstå og acceptere dig selv på den måde, så kan du nemmere ændre dit liv i den retning, som du ønsker. For med klarheden medfølger en langt større mulighed for at tage fat i roret og styre dit liv, frem for at være underlagt følelsen af, at livet styrer dig. Du skal nemlig ikke “bare” tage dig sammen.